Stuen er det rum i huset, hvor du tilbringer flest af dine vågne timer, og derfor bør det også være ét at husets mest indbydende rum.
Hvis du ikke synes, at din stue lever op til dette kriterie, skal du ikke fortvivle. Det vil kræve en smule arbejde, men din stue kan nemt blive et rum, som du elsker at opholde dig i.
Du kan gøre din stue til et helt andre rum ved blot at følge nogle enkle tips – uanset om du er så heldig at have mange kvadratmeter eller ej.
Skab hyggelige kroge
Din stue skal først og fremmest være et hyggeligt rum, og derfor kan det også være en rigtig god idé, hvis du først og fremmest fokuserer på at skabe én eller flere hyggelige kroge i din stue.
De fleste har en sofagruppe og et TV i deres stue, men rummet bliver først for alvor hyggeligt, når der også tilføjes mindre kroge.
I princippet kræver det blot to lænestole og en lampe for at skabe en hyggelig læsekrog, men du kan også være kreativ og vælge nogle mere utraditionelle løsninger. Du kan for eksempel lave en hyggelig krog i en vindueskarm.
Giv stuen flere muligheder
Det er vigtigt, at du udnytter din stue så meget som muligt, og derfor skal du også udnytte alle rummets muligheder.
Hvis du bor i hus med have, kan du for eksempel tilføje en terrassedør, så der bliver nem udgang til haven i sommerhalvåret. Det vil gøre stuen til et helt anderledes rum, for pludselig er der en glidende overgang mellem livet udenfor og indenfor i sommerhalvåret.
En terrassedør er selvfølgelig en lidt større investering, men det er nemt at finde den laveste pris på en terrassedør når du leder online. Med en terrassedør vil din stue blive brugt langt mere i sommerhalvåret – og du vil sandsynligvis også komme til at bruge din have mere.
Hav fokus på belysning
Belysning er alfa og omega, hvis du gerne vil skabe et indbydende rum, og her er det vigtigt at huske, at der skal være belysning til alle formål.
Det er en god idé både at sørge for praktisk og hyggelig belysning, når du indretter din stue. Det kan du for eksempel gøre ved at vælge loftslamper med relativt kraftige pærer, som kan lyse hele stuen op. Når der skal hygges, kan du slukke loftslamperne og i stedet tænde for stuens hyggebelysning.
Du skal også huske at overveje din belysning, hvis du har en læsekrog. En læselampe vil gøre krogen langt mere indbydende, og dermed er der også større sandsynlighed for at krogen bliver brugt.
Vær ikke bange for hyggeligt rod
Der er så mange flotte boligmagasiner, hvor perfekte hjem vises frem på kulørte og blanke sider. Disse fotos er taget med henblik på at få et rum til at virke indbydende, men hvis du kigger nærmere på billedet, så vil du nok hurtigt opdage, at rummet mangler personlighed.
Din stue behøver ikke at ligne noget fra et boligmagasin, og det er helt i orden at have lidt hyggeligt rod. Lad være med at gemme alle dine ting væk. Det gør ikke noget, at der ligger et strikketøj på sofabordet, hvis du godt kan lide at strikke.
Husk på at det er din stue
I sidste ende skal du primært huske på, at det er din egen stue, og derfor skal den naturligvis passe til din smag og dine ønsker.
Det er fint at bruge indretningsforslag fra trendy indretningsmagasiner, men i sidste ende er det vigtigste at rummet tiltaler dig.
Held og lykke med din fremtidige indretning af din stue. Forhåbentligt får du den perfekte stue, som både passer til din hverdag og til besøg fra gæster.